top of page
Pensler

Intuitive Malerkurser

At stå foran et lærred og lade sig føre af penslen, farverne, indre stemninger og friheden til at kunne udtrykke sit frit uden begrænsninger kan være enormt frisættende på mange plan:

  • Maleprocessen kan være et frikvarter, hvor man går ind i et farverigt univers og friheden indfinder sig i det øjeblik, hvor man glemmer tid og sted og bare bliver ét med nuet, med rummet, med lærredet, penslerne, farverne og dét der opstår.Det giver en følelse af frihed, at kunne give slip, at løsne op og ikke være så forkrampet. Maleriet kan være en indgang til at løsne op i fastlåsheden fra en hverdag, der måske er præget af rutiner, rammer og travlhed. Man er fordybet, skal ikke tænke på krav, regler, restriktioner og gøremål. 
     

  • Når vi går ind i det rum, hvor der ikke er nogle begrænsninger, åbner til et friere flow i os selv og vi begynder ofte at udtrykke os et andet sted fra. Lærredet bliver vores talerør og det fanger en essens, vi ofte ikke ænser i hverdagen. Det fanger ofte dele af os, der ikke kan udtrykkes med ord. Noget der gerne vil ud, fortælles og udtrykkes.
     

  • Det kreative malende rum bliver for nogle et terapeutisk rum. Det kunstterapeutiske rum er dét rum, hvor vi møder os selv og indre dele af os selv, når vi maler. Vi øger vores bevidsthed omkring indre tilstande, der måske har været i os ubevidst, undertrykt, helt eller delvist nedlukkede eller fraspaltede. I maleriet kan vi få lov til at udtrykke det i en form, hvor det for nogle ikke virker helt så skræmmende og tæt på, når det gøres vis farverne, formerne, penslen og lærredet. Det kan føles mindre tungt, mere nænsomt og ikke dømmende, at åbne ind til stof, der kan være forbundet med en enorm angst/frygt at åbne ind til. Vi kan i et første møde med fraspaltede dele holde det i en vis afstand, hvilket er godt og ikke så skræmmende. Vi kan åbne en dør, der ellers ville være alt for tung at få op. Vi kan også aflevere noget til maleriet, som er tungt af bære på og så kanaliserer vi det fysisk over i maleriet, så vi ikke bærer så meget af det mere. Vi har givet afkald på noget af det. Det kan være nemmere at se på ubærlige ting, når de er indprentet i et maleri.
     

  • At male kan løsne vores energi og gøre forkrampet energi mere let og flydende, så vi nemmere kan mærke vores følelser, vores hjerter, vores sjæleliv, vores historie, vores ressourcer, ønsker og drømme.
     

  • At male kan være med til, at vi imens eller efterfølgende pludselig får nye idéer til at løse problemer og opgaver i vores hverdag, på jobbet og i vores relationer, da vi bruger den kreative del af os selv. Dét i sig selv vækker andre sanser. Et malerkursus kan være dét, der sætter os i forbindelse med lige præcis dén løsning, som vi manglede på en problemstilling i vores job. Dét at vi åbnede for et andet center i hjernen, nogle andre sanser, et andet sted i os selv, kan løse andre problemstillinger, da der åbnes et flow og en nyt mulighedsområde. Hjernen fornyer sig og slapper af. Vi udtrykker os kropsligt og følelsesmæssigt.

bottom of page